Episoder med vold og trusler er mere udbredt i de små klasser

En undersøgelse fra blandt andet Arbejdsmedicin i Herning viser, at lærere i indskolingen i højere grad end deres kolleger udsættes for vold eller trusler fra elever. Seniorforsker peger på inklusion og evnen til at indgå i en klasse som nogle af årsagerne.

Af Simon Stensgaard og Sille Hinsch

At blive kaldt en fucking idiot, luder eller blive slået, som lærer i folkeskolen, oplever flere ofte, hvis de underviser på de yngste årgange. En del af forklaringen kan være inklusion og om hvorvidt eleven kan finde ud af at være med i klassens fælleskab.

I april 2019 blev undersøgelsen, ’Chikane, trusler og vold mod undervisere i folkeskolen – resultater fra en baselineundersøgelse’, som er et samarbejde mellem Arbejdsmedicin på Regionshospitalet i Herning og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, udgivet.  Den viste at omkring 40 procent af de adspurgte svarede, at vold, trusler og chikane forekommer hyppigt fra elever i de yngste klassetrin. I syvende til niende klasse er det 9,8 procent.

En af årsagerne kan være, at børnene mangler færdigheder til at være i et klassefælleskab.  En anden kan være inklusion.

”Der er nogen, der er så medtagede, at de ikke kan være i folkeskolen, men det skal prøves af, og det gør de i de små klasser. Det kan så være, at de bliver visiterede til specialtilbud, når de kommer i mellemtrinnet, men der kan gå noget tid, før det sker,” siger én af forskerne bag undersøgelsen, seniorforsker ved Arbejdsmedicin i Herning, Lars Peter Sønderbo Andersen.

Respekten kan mangle i klassen

En anden årsag kan ifølge, Lars Peter Sønderbo Andersen, være at elevene ikke kan finde ud af, de spilleregler, som er i en klasse.

”Eleverne har ikke lyst til at gøre, hvad læreren siger, fordi de hellere vil ud at lege eller vil lave noget andet. Så kan de have svært ved at være i den situation, at det nu er læreren, der rent faktisk bestemmer, hvad de skal lave,” siger Lars Peter Sønderbo Andersen. 

Leave a Reply